Bog

Korsvejen

Af (
2017
)

Anmeldelse

Shamanistisk roadtrip ned ad blues'ens skumplede highway

31.Aug.17

B-Joes roman, Korsvejen, er et forrygende roadtrip langs Blues Highway 49 på jagt efter den mojo-kraft, som guitarlegenden Robert Johnson efter sigende fik ved at indgå en pagt med djævlen ved Korsvejen. Romanen er en sanselig og tankevækkende fortælling om B-Joes begær efter guddommelig og hurtigt genvej til bedre guitar og villige kvinder. Og det på trods af at B-Joe udmærket ved, at både Johnson og Hendrix betalte med deres unge liv for at kunne spille som guder og forlod bygningen tidligt for at joine Club 27. Klubben for alle de rockstjerner, der brænder deres lys i begge ender og står af som 27-årige. B-Joe, som er noget ældre end 27 år, men stadig ung i sit hjerte, starter med at stjæle jord fra Jonhsons grav for at lave en meget stærk mojo, men finder snart ud af alt har sin pris. Uden at afsløre for meget: Din ægte mojo finder du i dit hjerte. Romanen er skrevet som en god swingende blues, med masser af rytme, korte rundgange og heavy sprogriffs, og den emmer af sydstater og slangemagi. En woodoroman, der går i blodet på læseren, mens man også bliver klogere på de helt store bluesmyter.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Faustnummer
53354920
ISBN
9788740616729
Antal sider
260

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer