Bog

Glimt

Af (
2016
)

Anmeldelse

Glimt af Chris Heape

Dette er ikke en krimi, men en anderledes og visuel historie om en mordgåde og et traume.

Sams familie blev myrdet, da han var barn, hvilket har givet ham et behov for at opdele verden i lys og mørke. Et behov som er blevet brugbart, da han er blevet en talentfuld og efterspurgt fotograf. Nu står han for miste sit syn, så mens han endnu kan se, vil han løse gåden om mordet på sin familie. Chris Heape har i ’Glimt’ gjort brug af netop visuelle tricks for at beskrive Sams tilbageblik, drømme og magiske øjeblikke, hvor uvirkelige ting og hændelser lader til at foregå i virkeligheden. Og det virker, for hvordan kan man bedre forstå hans traume?

Dette er ikke en krimi, det skal være sagt med det samme, og historien har heller ikke drivet fra genren med forskellige spændingselementer. Sams heling fra traumet følger bogens fremdrift. Det bliver tydeligere jo flere af de visuelle tricks, du møder, for de åbner op for Sams historie, og som læser forstår du mere og mere, hvorfor det er så vigtigt for Sam at løse mordgåden.

I starten kan bogen synes lidt rodet; den er ikke lineær eller kronologisk i sin fortælling. Det var svært at gennemskue, hvad der hænger sammen og hvorfor Sam handler, som han gør. Fra midten af bogen, hvor Sams historie rigtigt begyndte at udfolde sig, blev jeg mere tryg ved historien.

Chris Heape har tidligere udgivet bogen ’Grænseland’, som handler om en drengs opvækst i en dysfunktionel familie og hans behov at skabe en verden, der fungerer i hans hoved. Man kunne få tanken, at Heape selv har haft en barsk opvækst. Heape er fra England, men nu bosiddende i Danmark. Ifølge hans hjemmeside fokuserer han på, hvordan mennesker i fællesskab kan udforske og benytte deres forestillingsverden. 

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Faustnummer
52659841
ISBN
9788740611700
Antal sider
177

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer