Bog

Alene i London

Af (
2017
)

Anmeldelse

Alene i London af Mette Vedsø

Hvis du ændrer T’et i Tove til et L, bliver det til Love, tænker Tove, da hun alene flyver til London for at besøge sin onkel Don i Mette Vedsøs smukke og sanselige historie.

Mor afleverer Tove i lufthavnen, og så skal Tove med hjælp fra stewardesser selv rejse til London og besøge onkel Don. Don bor sammen med 10 millioner mennesker i London, men han bor alene, og Tove føler, at han trænger til selskab – måske ligefrem en kæreste. Tove er meget tænksom, og bogen er da også andet bind i serien ’Tove tænker’, men da hun deler sine tanker med Don om muligheden for, at han kunne blive kæreste med sin frisør, bliver han for første og eneste gang sur og indelukket. Han, der ellers er et livstykke og serverer kager og andre lækkerier. Don bliver dog hurtig god igen og siger undskyld.

Tove er heller ikke kun en glad pige. Hendes tanker kredser også om Elvira fra klassen. Elvira synes ikke London er noget specielt, hun foretrækker Paris, bekendtgør hun, da Tove fortæller om sin tur. Og sådan er det hele vejen igennem. Tove bliver holdt udenfor. Det får Tove og Don snakket om, og selv om de ikke kan løse problemet, kommer Tove stærkere tilbage. Og til slut anes også en løsning på Dons ensomhed i London.

’Alene i Londen’ er en meget sanselig lille historie. Man fornemmer lugte og lyde, men måske allermest tanker og følelser. Det er en meget flot bog, som kan anbefales til højtlæsning og snak fra 7 år, men tænksomme piger som Tove vil også have stor glæde af selv at læse den selv.

Anmeldt af Jim Højberg, børnebibliotekar

Bogdetaljer

Forlag
Jensen & Dalgaard
Faustnummer
52983088
ISBN
9788771512793
Antal sider
68

Indgår i tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer